her kan du læse lidt om
mette olsen
mette olsen
MUSIK
KROP
ENERGI






Mit navn er Mette Olsen, og jeg lever et liv i roligt tempo – med mange lag og interesser.
Jeg er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men har i mange år været optaget af krop, energi og menneskelige mønstre. Jeg har uddannelser og kurser indenfor zoneterapi, kranio-sakral terapi, kinesisk medicin, Qi Gong, healing, familieopstilling og ledelse. I en periode drev jeg egne skoler, hvor jeg underviste og uddannede behandlere.
Musikken har været en trofast følgesvend gennem livet. Jazzen har jeg sunget i over 30 år – og i de senere år har jeg også fundet hjem i bluesens mere rå og ærlige udtryk. Jeg deler af og til min musik i koncerter eller i små formater, når energien tillader det.
Efter et længere og alvorligt kræftforløb lever jeg i dag med varige helbredsmæssige begrænsninger og er på førtidspension. Det betyder, at jeg ikke lever et klassisk “aktivt liv” – men et meningsfuldt, langsomt liv, hvor jeg indimellem åbner for det, jeg stadig har at dele.
Her på siden finder du et stille rum, hvor jeg formidler det, der spirer frem – måske en behandling, et kursus, lidt musik eller noget andet, som kalder. Alt sker i små, nænsomme doser og kun, når jeg har overskud og lyst.
lidt om mit kræft forløb
I 2017 blev jeg ramt af æggestokkræft. Jeg gennemgik den behandling som man tilbyder her i Danmark, dvs. omfattende radikal operation og efterfølgende store mængder kemo. I 2019 blev jeg ramt af et tilbagefald, og måtte igennem samme omfattende operation og kemobehandling. Dette forløb har lært mig en hel del, og har inspireret mig til at tilbyde nøjagtig de forløb jeg selv manglede da jeg var syg.
Som person er jeg nysgerrig på hvordan vi mennesker kan balancerer vores liv så vi har mest mulig energi til rådighed. Det har jeg fået lov at studere rigeligt af mens jeg har været syg med kræft. Jeg har fået uvurderlige erfaringer, som jeg med glæde deler ud af. Måske er du selv ramt af kræft, eller har været ude for en anden alvorlig oplevelse, og måske kan du bruge nogle af mine oplevelser til at spejle dig i.
Troen og håbet har haft og har stadig stor betydning for mit liv.
Kort om Mette
Sanger, komponist, tekstforfatter, underviser og behandler
Uddannelser:
- Folkeskolelærer (musik, idræt som hovedfag)
- Det Alternative Rytmiske konservatorium Hovedfag sang, bifag klaver
- Lydhealer/reikihealer, multidimentionel healer
- Andre uddannelser:
- Behandler og terapeutuddannelser:
- Kranio Sakral Terapeut
- Zoneterapeut
- Teoretisk del af akupunktur
- Autoriseret instruktør i Medicinsk Qi Gong (uddannet i Danmark og Kina)
- Tuina massage (Kinesisk akupressur)
- Kostvejleder
- Kinesiologi og allergibehandler
- Neuroaffektiv lederuddannelse
- Diplom i ledelse trin 1 og 2
