Mette Olsen Kvartet
…byder på standard jazz, swingende velarrangerede jazznumre og udvalgte danske og svenske viser samt egne kompositioner. Med nærvær, indlevelse og nordisk klang får man en virkelig god koncertoplevelse i selskab med MO kvartet. Deres gode arrangementer og Mette Olsens varme og mørke stemme giver numrene et sødmefyldt præg.
BAS: Stig Andreasen
Stig spiller i mange forskellige sammenhænge og har et bredt repertoire. Stig har gennem tiden spillet både Rock, POP, fusion og jazz. Han gør en dyd ud af at bakke bandet op med sin altid til tiden basspil. Han spiller med en nerve og et drive blandet med stor ro og tilbagelænethed i sit spil, der gør musikken nærværende og levende på samme tid.
PIANO: Michael Vogelius
Michael startede i sin tid med at spille på trompet og gik videre med at spille på klaver. Michael har gennem tiden spillet jazz, fusion, pop, rock og rock med lige stor glæde og indlevelse til glæde for mange. Det er jazzen der ligger Michaels hjerte nær, Michael bidrager med sin legende og kreative musikalitet. Michael har arrangeret og komponeret en del af kvartettens numre.
TROMMER: Chano Olskær
Chano er uddannet trommeslager på Det fynske Musikkonservatorium, Chano spiller til dagligt i mange forskellige sammenhænge, både Big Band, teaterproduktioner, og mange forskellige jazzkonstellationer. Chano er en af Danmarks bedste trommeslagere, han understøtter og giver musikken liv og dynamik og er altid med på leg og ballade i improvisations sammenhænge.
KONTAKTINFORMATION: METTE OLSEN mobil:20450773, mail: METTEGOLSEN@GMAIL.COM
YOUTUBE, SPOTIFY, ITUNES m.m. SØG PÅ: METTE OLSEN KVARTET ”STILL ALIVE”

Mette Olsen Blues-RockBand
Mette Olsen blues-Rock band
Mette Olsen Bluesrock Band er en samling garvede musikere, født i de glade tressere og opvokset med pladebunker, langt hår og Marshall-forstærkere. De spiller blues og rock med lige dele hjerte, spilleglæde og selvironi – og denne sommerfredag spiller de på Høkeren i Holbæk
Høkeren er Holbæks hyggelige udendørs mødested med kolde drikke, smil i solen og udsigt til havnens liv.
Til dagligt øver bandet i Anders’ øvelokale på landet, hvor tiden står stille, og der stadig er tid til kaffeslabberas, lange soli og grin i rigelige mængder. Den gode energi tager de med sig, når de spiller live – og publikum får den fulde pakke.
Bandet består af
Anders Poulsen – Guitar
Mette Olsen – Sang
Christian Brandt – Trommer
Stig Andreasen – Bas

